RSS

Kategoriarkiv: Tips & Tricks

Computerens Skærmoutput

Oversigt over de mest brugte stik på computerens skærmudgang (ekstern skærm):

VGA (Mest almindelige)
 
 
 
DVI (Digital udgang)
  
 
 
Mini DVI (Enkelte Mac computere)
 
 
Mini Displayport (Enkelte Mac computere)
 
 
HDMI
 

Vanilla Sound & Light Production ligger inde med de forskellige adaptorer du kan have brug for, hvis du f.eks. skal tilslutte din PC/Mac til vores projektorer eller andet AV udstyr. Det er dog vigtigt du finder ud af hvilket output stik du har på din computer så vi kan sørge for at du får den rigtige adaptor med. Alle vores projektorer har den almindelige VGA indgang som standard + DVI indgang. Der følger som udgangspunkt altid VGA kabler med ved udlejning af vores udstyr.

Download listen som PDF fil: oversigt_over_skaermstik.pdf

Du kan læse mere om det AV udstyr vi udlejer her på dette link: Projektor Udlejning.

 
Skriv en kommentar

Skrevet af på februar 10, 2011 i Tips & Tricks

 

Kabelguide

Guide til de forskellige kabler vi bruger hos Vanilla Sound & Light Production:

 Xlr-Xlr signalkabel | Bruges til at koble signaler sammen, f.eks. mikrofoner, lyd fra ipod/DJ Pult, mixer, aktive højtalere, osv. Kablet er monteret med et han-stik i den ene ende og et hun-stik i den anden ende og skal derfor vendes korrekt.

Speakon-Speakon Højtalerkabel | Disse kabler bruges til at koble passive højtalere sammen med den tilhørende forstærker. Kablet er ens i begge ender og det er derfor ligegyldigt hvilken vej det vender.

Cee-Cee Strømkabel | Dette kabel bruges til kabeltræk af strøm over længere afstande. Kablet kan sættes sammen med diverse adaptorer så kablet passer til de almindelige danske stikkontakter. Kablet er monteret med henholdsvis han og hun stik i hver ende og skal derfor vendes rigtigt.

DK – Cee Adaptor | Denne adaptor bruges når du skal koble Cee kabler til den almindelige danske stikkontakt.

Download denne oversigt som PDF fil: kabel_oversigt.pdf

 
Skriv en kommentar

Skrevet af på juli 23, 2010 i Tips & Tricks

 

Brug af FreeStyler DMX Styring

Sådan bruger du den forprogrammerede FreeStyler software:

1. Start programmet ved at dobbeltklikke på ikonet på skrivebordet!

2. Du åbner nu vinduet “Submasters” ved at trykke på knappen submasters  øverst til højre i menuen.

3. Du kan nu se 4 forskellige vinduer, nogle af dem med forskellige forprogrammerede steps.

sub_channel

4. For at tænde lampen skal du skrue op for lysstyrken ved at stille faderen til højre for vinduet til max, dette gøres ved at trække med musen så hele faderen bliver blå i stedet for hvid.

fader

5. Du kan nu vælge et program i hver af de ønskede vinduer, ønsker du at skifte program dobbeltklikker du på det du ønsker at køre. Lyset skulle nu begynde at køre.

 

Klik her for at lære mere om Lys Udlejning eller brug af DMX styring (FreeStyler).

 
Skriv en kommentar

Skrevet af på august 19, 2008 i Tips & Tricks

 

Undgå Feedback (Mikrofonhyl)

I relation til vores Karaoke Udlejning & Lyd Udlejning har vi lavet en vejledning om feedback:

Feedback er en møgirriterende ting, den kan ødelægge et lydbillede af en kunstners optræden totalt. Desuden kan vedvarende feedback give høreskader og ødelægge højtalerne – specielt diskant horn som spiller høje toner brænder nemt af ved høje og vedvarende feedback frekvenser. Feedback opstår når en mikrofon opfanger den lyd som kommer ud af en højtaler den er koblet samme med, der opstår en forstærkning igen og igen – ligesom at sætte et spejl op foran et andet spejl, der dannes en uendelig række af genspejlinger. Feedback opstår på samme måde, her er det bare lydbølger som er selvforstærkende.

Opfanger en mikrofon sin egen lyd fra en baskasse vil der opstå en lavfrekevnt feedback, og tilsvarende vil en højtone feedback opstå når mikrofonen opfanger de høje toner fra f.eks. et diskanthorn. Feedback fra en baskasse vil lyde som en form for brum og den er generelt ikke så generende og gennemtrængende som en højfrekvent eller mellemfrekvent feedback lyd.

 Mikrofoner: Forskellige mikrofoner har forskellig følsomhed overfor feedback, specielt billige mikrofoner med dårlig opbygning kan have tendens til at feede meget let. Desuden gælder at jo højere mikrofonen er skruet op jo større problemer bliver der, derfor kan det ofte betale sig at få sangeren til at holde mikrofonen tættere (dog i begrænset omfang for at bevare en god stemme og mikrofon kontrol) på munden da man dermed kan have samme volumen ved en lavere forstærkning af mikrofon kanalen.

Monitors: Prøv at stille monitoren ved siden sangeren så istedet for at pege direkte op i mikrofonen peger den forbi sangerens hoved og dermed mikrofonen. Monitorlyden for sangeren er stort set ligeså god, selvom hornet ikke pegere direkte mod øret. Denne metode kan afhjælpe meget af den feedback som forekommer med monitors, selvom de endna ikke er skruet vanvittig højt op. Monitorens placering i forhold til mikrofonen betyder meget, og dette er virkelig et område hvor du ved nøje placering af monitor kassen kan undgå mange problemer.

Front: Når først du har placeret monitor kasserne så de ikke udgør et problem kan du arbejde med front højtalerne. En god ide er at placere dem langt ud til begge sider, naturligvis så det stadig passer til lokalet, så øger du afstanden mellem band/mikrofoner til feedback kilden (fronten). Sæt aldrig mikrofoner foran fronthøjtalerne, medmindre der er virkelig god afstand mellem mikrofon og højtaler under hele showet. Det mest optimale er altid at placere mikrofonerne bagved og gøre afstanden stor til hver side mellem højtaler og mikrofoner.

Equalizer: En equalizer kan dæmpe de frekvenser som giver problemer med feedback, men pas på, hver gang du ændrer en kanal drastisk på eq ødelægger du lydbilledet. Derudover flytter de fleste eq’s rundt på faseforskydningen når du ændrer den ene kanal og det kan betyde at en anden kanal nu giver problemer. Derfor brug eq som feedback fjerne med måde.

Feedback-Destroyer: Fungerer nærmest som en automatisk equalizer som skruer lynhurtigt ned for problem frekvenser i netop det øjeblik de opstår. Det betyder dog at man ikke har særlig meget kontrol over hvad der bliver gjort med lydbilledet, så denne løsning kan kun anbefales til low-tech arrangementer hvor man ikke ønsker feedback og ellers gerne vil gå på kompromi med lydbilledet. Det er f.eks. sangarrangementer, karaoke, talentkonkurrencer, osv.

Held og lykke!

 

Lyd & Lys Udlejning | Mobildiskotek | Karaoke | DJ’s

 
Skriv en kommentar

Skrevet af på august 1, 2008 i Tips & Tricks